Små og store fladorme er allestedsnærværende. Og så sandelig, langt fra alle de levende skabninger omkring os kan ses med det blotte øje – dem, der er mindre, kan nogle gange ikke findes uden et mikroskop. Fladorme er i bund og grund bare det – lille, fantastisk ihærdig og perfekt tilpasset af naturen til at overleve. De er allestedsnærværende, og mange af dem snylter med succes andre arter.
Fakta om fladorme
- I øjeblikket kender forskerne omkring 12 tusind arter af fladorme, men fra tid til anden til tider åbnes nye.
- En af de største fladorme, der tilhører klassen af bændelorm, er parasitten for kvægbåndorm. Den kan nå en længde på 10 meter. Nogle parasitter, især flad bændelorm, kan dog vokse op til 25 meter i menneskekroppen.
- Mange bændelorm suger føde med hele kroppens overflade, da de fleste af dem ikke har mund.
- Planariske fladormeceller er i stand til faktisk at klone ormeorganismen igen fra en enkelt celle, selvom 99 % af kroppen er blevet ødelagt.
- I en fårebesætning på 35.000 hoveder er det blevet beregnet, at den samlede mængde i organismer af fårefladorme nåede op på 3 tons.
- Hvis den ikke behandles, kan bændelormen leve i menneskets tarm i op til 20 år.
- Langt de fleste fladormearter overstiger ikke 1 millimeter i længden.
- I et ugunstigt miljø falder plane fladorme fra hinanden , og så, når forholdene bliver mere egnede for livet, de forenes igen.
- Blandt fladorme er de fleste arter hermafroditter.
- Når de spiser hinanden, kan nogle af disse arter assimilere information, som var kendt for spiste individer.
- Skistosome fladorme er monogame. De parrer sig for livet, når hunnen sætter sig i en lomme på hannens krop.
- De fleste arter af fladorme kan vende sig ud og ind uden at skade sig selv.
- I løbet af i løbet af et helt liv udskiller kvægbåndormen mere end 11 milliarder æg.
- Livscyklussen for mange fladormearter begynder i vandområder, hvor deres larver lever, også selvom de efterfølgende snylter pattedyr.